Velkommen slange i paradis

Pillestop – dag 18:

Jeg har passet en slange. Den var kulsort, som jeg har set dem i Tyrkiet, og blev bragt af sin ejer i en lille plasticbøtte som dem, børnene køber lakrids og vingummi fra i den lokale sportshals cafeteria. Jeg fattede hurtigt sympati for slangen og erstattede dens trange kår under låg med en ”åben” tilværelse i en af de store kasser, som ellers er beregnet til sønnens Lego. Slangen kvitterede med at stikke af og forfærdede mine gæster på grænsen til livstruende, endnu inden jeg selv havde opdaget, at den var væk.

Det er helt utroligt, hvad jeg oplever ved nattetide, efter at jeg har nedsat mit indtag af antidepressiver. Ovennævnte er kun én af utallige drømme, som de senere uger har givet mig en på ”opleveren”. Dels i sovende tilstand, men så sandelig også i vågen, når det hele gennemleves igen.

Skulle det nu være noget særligt? Alle drømmer som bekendt hver nat. Og ja, det er muligt. Men for mig ER det noget særligt. For to uger siden kunne jeg end ikke huske, hvornår jeg sidst havde drømt. En drøm med følelser på godt og ondt, akkurat som livet er det. Derimod kan jeg se tilbage på mange år – alt for mange år forstår jeg nu – med regelmæssige og hyppige mareridt, som jeg er vågnet fra med skrig så gennemtrængende, at de til tider ikke bare har vækket mig selv, men også resten af familien.

At jeg er gået hen og blevet en drømmer, er for mig et paradis. Og i mit paradis bydes også slanger velkommen.