Mod på mere?

Pillestop – dag 20:

Så lå jeg der i min seng i aftes og kunne ikke falde i søvn. Det var der i begyndelsen ikke noget usædvanligt i, da jeg aldrig har været en lynindsover. Alarmerende fandt jeg det heller ikke, for det var hverken angst eller ”syge” tanker, der holdt mig vågen, men blot en krop som ikke ville drømmeland.

Efter tre timers venden og drejen og sødmefyldt lytten til datterens tunge åndedræt i sengen ved siden af, forstod jeg pludselig hvorfor. Jeg havde glemt at tage mine 150 mg angstdæmpende (og søvndyssende) Seroquel.

Men hvorfor denne forglemmelse? Var – og er – den udtryk for, at jeg er parat til at droppe andet og mere end antidepressiverne? Pt. kan jeg kun stille spørgsmålet, men ikke mærke svaret, hvorfor jeg har valgt at afvente et mere tydeligt hint, inden jeg evt. udvider projekt pillestop.

Men nej, jeg stod ikke UD af sengen for at tage min "sovemedicin". Jeg stod OP uden at tage den og har fået en dejlig masse ud af dagen.