Håber på hormoner

Pillestop – dag 3:

Øv, hvor har jeg været sensitiv i dag. Var det mon gårsdagens minimale dosis, der satte ind? Et øjeblik var jeg vaklende usikker, men tog så en dyb, meditativ indånding. Jeg har også ondt i maven. Det er sikkert bare menstruationen, der er på vej. Et kig i kalenderen. Det er godt og vel tre uger siden sidst og er bestemt en mulighed.

Planen er skredet

Pillestop - dag 2:

Dag 2 og planen er allerede skredet. Til den gode eller den dårlige side? Tjah, hvad kan jeg sige andet end, at jeg aldrig fandt lejligheden til at tage på apoteket, og at jeg derfor måtte ”nøjes” med den halve pille, som var på lager fra morgenstunden. En halv pille svarer til 50 mg Sertralin eller en tredjedel af dagens planlagte dosis.

Hvorfor var jeg ikke mere påpasselig med at hente nye forsyninger? Hm….. Jeg har taget disse piller uafbrudt i 12 år og er for længst blevet ordineret antidepressiver som livslang medicin. Men pludselig var det bare ikke vigtigt. Den kolde tyrker lokker stadig, men fra i morgen holder jeg mig til planen igen J

Om syv uger er jeg pillefri

Pillestop - dag 1:

Juhu, så er jeg i gang. Pillestop nu. Eller næsten nu. For godt nok er lysten til en kold tyrker, men også fornuften som formaner at trappe langsomt ud. Jeg mindes engang, jeg havde glemt at forny recepten og ikke fik mine antidepressiver to dage i træk. Den første dag var det ok at gå fra 200 mg Sertralin til 0, men anden dagen, uha uha.

Klog af skade har jeg lagt en langstrakt plan og kan først – om alt går vel – kalde mig pillefri om syv uger. Og så alligevel ikke helt. For i første omgang er det kun antidepressiver, jeg har valgt at droppe. Den angstdæmpende medicin følger senere, når kroppen og hjertet igen melder klar.

I skrivende stund er min daglige dosis:

200 mg Sertralin om morgenen mod depression
150 mg Seroquel om aftenen mod angst

Min (lempelige nedtrapningsplan) for den kommende uge ser således ud:

Mandag:           200 mg Sertralin
Tirsdag:             150 mg Sertralin
Onsdag:            200 mg Sertralin
Torsdag:            150 mg Sertralin
Fredag:              200 mg Sertralin
Lørdag:              150 mg Sertralin
Søndag:             200 mg Sertralin

Daglig dosis á 150 mg Seroquel forbliver uændret.

Livet er nu, og det skal leves uden piller

Pillestop - intro:

Jeg gider ikke. Færdig. Bum. Og så også lige et basta. Jeg ved, at jeg lyder som et trodsigt børnehavebarn, men det er sådan jeg har det. Jeg VIL IKKE længere tælle med i statistikken af danskere, som tager antidepressiv medicin. I årevis har jeg med jævne mellemrum tænkt tanken ”hvor ville det være dejligt at være foruden”, men det er først i dette nu, at den har manifesteret sig fysisk som en direkte modvilje mod at åbne munden og sluge.

Jeg er for længst diagnosticeret kronisk depressiv plus det løse og ordineret livslang antidepressiv medicin. Og gu´ har jeg været deprimeret. I dag fatter jeg ikke, hvordan jeg har stået det igennem, men jeg ved, at jeg er rask. At mine evindelige depressioner var en SUND reaktion på noget sygt.

Jeg kunne "underholde" langt og længe om det syge miljø, jeg har været en del af, men trangen har jeg ikke. Det er for længst gennemlevet, og jeg kan ærligt sige, at jeg ikke ville være en eneste af mine kriser foruden. De har hver især gjort mig til den, jeg er. Og når nu jeg er ret godt tilfreds med at være mig, hvorfor skulle jeg så dvæle ved en fortid, som er – ja fortid.

Livet er NU, og det er mit ansvar at leve det, uanset hvad der er blevet og bliver mig givet af godt og ondt. Det ansvar tager jeg på mig. Også i dag hvor jeg starter udtrapningen af min medicin. Jeg gør det af egen fri vilje, helt på egen hånd og efter egen plan. Denne blog er min dagbog over et forløb, som jeg ikke ved, hvor ender, og som i værste fald må opgives undervejs.

Jeg kan og vil ikke gøre mig til dommer over den kvarte million andre danskere, som tager antidepressiv medicin. Dette er min historie, men du er velkommen til at læse med og stille spørgsmål undervejs, så vil jeg svare så godt og ærligt, som jeg kan.