Pillestop – dag 16:
Godt begyndt er som bekendt halvt fuldendt, og det gælder
også i mit personlige projekt ”udtrapning af antidepressiver”. Jeg har med
indgangen til i dag smidt en fjerdedel af min startdosis på 200 mg Sertralin og
har det aldeles forrygende.
At jeg har været ”fraværende” på bloggen skyldes
udelukkende, at jeg har prioriteret miniferie og nærvær med børn og familie fremfor
pc og dagbogskriverier og må ingenlunde forveksles med tavshed forårsaget af
tilbagefald. Tværtimod har jeg også i de seneste dage nydt godt af den energi,
som har vist sig at være én af flere gevinster ved min nedsatte dosis af
antidepressiver. Mere herom i dagene, der kommer.
Nu og her røbes kun min planlagte dosis for den næste uge:
|
Fredag
|
100 mg Sertralin
|
|
Lørdag
|
150 mg Sertralin
|
|
Søndag
|
100 mg Sertralin
|
|
Mandag
|
150 mg Sertralin
|
|
Tirsdag
|
100 mg Sertralin
|
|
Onsdag
|
150 mg Sertralin
|
|
Torsdag
|
100 mg Sertralin
|
Ingen kommentarer:
Send en kommentar