Med mig og mine sjælevenner er jeg aldrig alene

Pillestop – dag 14:

Jeg skrev den anden dag, at jeg ikke har en læge med på sidelinjen, men betyder det så, at jeg er helt alene om min udtrapning? Næh, det føler jeg ikke. Jeg har mine sjælevenner, som på forunderlig vidunderlig vis er dumpet ned i mit liv og har taget over, hvor andre har svigtet. De spørger ikke, men lytter. Afventende. Som jeg tror de på, at man selv kender svaret. Dem for sig og mig for mig.

Derudover er jeg af den overbevisning, at er jeg sammen med mig selv, er jeg ikke alene. Med mig mener jeg den ægte mig. Ikke den, som andre gerne vil have, at jeg skal være, men den mig som lever i overensstemmelse med min sjæl og mit hjerte.

Jeg siger ikke, at det sidste er nemt, men har man modet og tålmodigheden, kan det lykkes et langt stykke hen ad vejen. Jeg tror på, at vi er på en evig rejse, og at vi igen og igen vil snuble og slå os gule og blå vores eget ego og andres forventninger. Men min erfaring er, at der efterhånden går længere og længere tid imellem, og hver gang er der ikke andet at gøre end at rejse sig og fortsætte med samme livskraft som et lille barn, der har sat sig for at lære at gå.

God rejseJ