Pillestop – dag 29:
Fjerde uge af ”projekt pillestop” er gennemført, og jeg er
nu nede på 100 mg Sertralin dagligt svarende til halvdelen af min startdosis. Om
jeg så ikke når længere end hertil, har jeg allerede opnået rigeligt til at
råbe halleluja:
- Evnen til at drømme (jeg (op)lever lige så meget om natten som om dagen)
- Fornyet sexlyst (må jeg snart blive genforenet med min kæreste)
- Øget energi (hvorfor sove ti timer, når man har det bedre med otte)
- Højere selvværd (jeg fatter ingenting)
- Indre ro (jeg fatter stadig ingenting)
- Tillid til mig selv, livet og det, der bliver mig givet
De sidste tre punkter har jeg arbejdet bevidst med i årevis,
men at resultatet ville blive forstærket nærmest proportionelt med mit nedsatte
indtag af antidepressiver, havde jeg ikke forudset. Jeg er SÅ taknemmelig og
lettet. Og en lille smule stolt har man vel også lov at være J
Ingen kommentarer:
Send en kommentar