Energien vil ingen ende tage

Pillestop – dag 22:

Den anden dag kunne jeg fortælle, at jeg er gået hen og blevet en drømmer, og nu har jeg så også forvandlet mig til Duracell-kanin. Sådan en møgirriterende skabning hvor energien ingen ende vil tage. Ikke irriterende fordi det er træls at have det sådan – på ingen måde – men irriterende fordi det formentlig var sådan, jeg ville have beskrevet en anden person med samme energiniveau dengang, jeg gik rundt og var evig flad og energiforladt.

At jeg kan skrive og sige var er en overraskende, men bestemt kærkommen gevinst ved mit lavere indtag af antidepressiver. Skal jeg være helt ærlig, har jeg ikke tillagt Sertralin andre bivirkninger end min manglende sexlyst og det faktum, at den som al anden medicin er gift, der skal udskilles af en lever på overarbejde.

Allerede tidligt i ”projekt pillestop” erfarede jeg et skifte i mit energiniveau. Det begyndte med, at jeg ikke længere havde behov for den sædvanlige lur om dagen, mens børnene var i skole. Hvad ligger jeg her for, tog jeg mig selv i at tænke, og så var der bare at rejse sig fra sofaen og kaste sig over arbejde, rengøring, gå eller (tænk at det skulle komme så vidt) småløbe en tur i skoven, hvis jeg da ikke lige hoppede på cyklen bare fordi.

Siden har jeg flere gange kørt i bil over tre timer i træk uden på noget tidspunkt at blive overmandet af træthed, og dét er for mig noget af en bedrift. Jeg plejede at køre med nedrullede vinduer, men har blæsten i ansigtet til trods oplevet først at blive ”vækket”, når bilen krydsede de hvide, larmende optegninger i rabatten. Og så er der disse linjer, som skrives – ikke i et anfald af klarhed - men i stadig klarhed efter en nat med kun seks timer søvn.

En del af mig kan godt frygte, at min eksplosive energiudladning giver bagslag. At den er udtryk for, at jeg glemmer at tage vare på mig selv og før eller siden bliver ramt med tilbagevirkende kraft. Men indtil videre har bekymringen vist sig at være ubegrundet. Måske fordi enhver aktivitet stadig er styret af lyst og ikke af forventninger og krav fra hverken mig selv eller andre.