Pillestop - uge 7:
Jeg har fejlet i dag, but no panic, man lærer som bekendt af sine fejl. Umiddelbart havde jeg dog svært ved at se, hvad jeg skulle lære her i formiddag, da jeg forvekslede min nu minimale dosis Sertralin med den beroligende og angstdæmpende medicin Seroquel, som jeg stadig tager i fuld dosis ved aftentide. At det er hul i hovedet, vidste jeg ligesom godt i forvejen.
Jeg har fejlet i dag, but no panic, man lærer som bekendt af sine fejl. Umiddelbart havde jeg dog svært ved at se, hvad jeg skulle lære her i formiddag, da jeg forvekslede min nu minimale dosis Sertralin med den beroligende og angstdæmpende medicin Seroquel, som jeg stadig tager i fuld dosis ved aftentide. At det er hul i hovedet, vidste jeg ligesom godt i forvejen.
I årene, der er gået, har jeg da også overvejet, hvordan jeg
kunne undgå, at netop det ville ske. Løsningen er hver gang udeblevet og har
for så vidt heller ikke været presserende, eftersom der skulle gå 12 år, inden
hul i hovedet blev til goddag mand med et økseskaft. Og hvorfor så lige i dag?
Det må være deri læren ligger.
Først stak jeg en finger i halsen, derefter endnu en, og
endnu en. Men pillen var og blev i mavesækken. Derefter ringede jeg til
vagtlægen, som beroligede, at jeg nok skulle overleve, ingen alvorlige
forgiftningssymptomer i vente. Dog skulle jeg være forberedt på, at
bivirkningerne, hvis jeg oplevede sådanne, ville tage til i styrke. Og jo tak,
det gør jeg. Hvis det ellers er noget at takke for.
Uroen i benene og svimmelheden, som gør det umuligt at sove,
hvis jeg forpasser min sengetid. Og hjertebanken som jeg ikke har den rette
fornemmelse af, hvornår kommer og går, men som i dag indfandt sig i en sådan
grad, at jeg var nødt til at fiksere mig selv på sofaen med dybe
vejrtrækninger.
Alt i alt har det været en dag med turbo på alle
bivirkninger. Det værste har været trætheden og uroen, som stod i skærende og
frustrerende kontrast til det lægelige ”faktum”, at bivirkninger fra medicin
ophører efter få ugers brug. Lad dette være en lære til lægerne, men hvad er da
min lære, hvis ikke den indlysende, at man selvfølgelig ikke bør forveksle
medicin?
Som dagen går på hæld, er jeg endnu ikke overbevist, men den
er dog ved at manifestere sig i form af visheden om, at jeg må og skal også droppe den beroligende og
angstdæmpende medicin. Om ikke nu så i hvert fald siden. Og siden er i dag
tættere på end i går.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar